Menu Luk

Referencer

Jakob og jeg har siden 2018 arbejdet sammen, og det har været et samarbejde, der kun er blevet stærkere og stærkere. Jakob har blandt andet hjulpet mig med at lære at skelne mellem at være atlet på den ene side og menneske på den anden side. Han har lært mig at have mine egne værdier og mig selv med, både i sport og i mit privatliv og i alle de forskellige relationer, jeg indgår i. Det har været enormt vigtigt for mig personligt, for min evne til at træne på højeste niveau og for mine resultater. Jakob og jeg har arbejdet igennem den største krise i min karriere, og han har hjulpet mig til at at komme stærkere ud på den anden side. Vi har arbejdet meget med at acceptere følelser, og at bestemte tanker ikke behøver at overtage en, og det har har lært mig, at acceptere hvor jeg er, og hvordan jeg arbejder igennem det. Jakob har altid været enormt forstående og behagelig at arbejde sammen med, og selv om det til tider har været hårdt, og jeg har været svær at samarbejde med, har han altid mødt mig med åbne arme. 

Emily K. Pedersen, Professionel golfspiller, vinder af fire turneringer på Ladies European Tour i 2020, og samlet vinder af sæsonen.

 

Jeg har arbejdet med Jakob siden 2009 og han har været en utrolig vigtig person for min udvikling som bordtennisspiller. Vores samarbejde har hjulpet mig med at kunne præstere på 100 procent i alle situationer og hjulpet mig med at sætte klare mål for min udvikling og min karriere. Han har været en vigtig sparringspartner i med- og modgang. Jeg har været yderst tilfreds med mit samarbejde med Jakob og jeg kan anbefale Jakob til alle som har lyst og mod på altid at stræbe efter at udvikle sig, gøre sit bedste og opnå de bedste mulige resultater.

Jonathan Groth, Bordtennisspiller – EM guld og EM sølv i double, EM sølv for hold. OL-deltager og første dansker i top 30 siden Michael Maze.

 

Gennem min karriere har jeg lært, hvor vigtigt det er at vide, hvem man er, og hvem man gerne vil være. At finde mine kerneværdier, som atlet og menneske og senere i min karriere også som partner og far, har været nøgleelementer på vejen til excellente præstationer, ikke bare en gang eller to gange, men gentagende gange over tid. Jeg har haft hårde nederlag og tidspunkter med pres, stress og tvivl. Det har været altafgørende at lære at acceptere svære følelser i svære situationer, og stadig være i stand til at træffe modige valg, bevæge sig fremad og forblive tro mod mig selv på en vej der har været fuld af bump, men alligevel har været udfordrende og meningsfuld. Jakob har været min præstationspsykologiske coach i den proces. Han har altid mødt mig med forståelse og empati men også udfordret mig til at kigge indad og til at være den bedste udgave af mig selv.

Mark O. Madsen. MMA fighter på vej mod toppen. OL-sølvvinder og 3x VM sølv i brydning.

 

Som professionel komiker, ser jeg Jakobs hjælp som utroligt givende. Da stand-up og en karriere som komiker er 100% på ens egne skuldre, er det vigtigt for mig at arbejde med mig selv. Det har Jakob gjort nemmere. Han er en utrolig rar mand, og man får det bare godt af at tale med ham. Han er meget ”no bullshit” og jeg har fået konkrete værktøjer til forskellige situationer, som er lige hvad en skeptisk gøglerklovn som mig elsker. Jakobs arbejde har fået mig til at dykke endnu mere ned i, hvem jeg er, og hvorfor jeg gør ting, så jeg kan præsterer bedre på et konstant niveau på alle fronter. Stand-up er meget psykisk krævende, og Jakob har ændret den måde, jeg ser på min præstation og nervøsitet, så jeg bedre kan håndterer at hoppe rundt på en scene 3 timer på en aften for 2400 mennesker. Jeg føler, jeg kan producere bedre og mere materiale, med bedre mentalt overskud, i kraft af vores arbejde. Jeg vil på det varmeste anbefale Jakob, uanset hvilket erhverv du vil performe bedre i. Med mindre du producerer Crocs. Så bare stop.

Simon Talbot - Stand up-komiker

 

Jeg har været rigtig glad for at have den her person, hvor jeg virkelig kan åbne mig op og snakke om de ting, man ikke lige snakker med sine træner eller sine nærmeste om.  Generelt er jeg en person, der ikke altid åbner mig så meget op, så det med at komme ud med det, der er svært, har virkelig været fedt. Jeg har fået en masse mentale redskaber, jeg kan bruge i fremtiden, til forskellige episoder, og jeg er blevet meget klogere på mig selv. Jakob er rigtig god til at sætte sig ind i ens situation, i forhold til hvor man står henne, så det er dejlig nemt at sparre med ham. Han er bare dygtig og en super rar person. Det har været et rigtig godt samarbejde.

Rasmus Gemke - Stortalent, der arbejder mod verdenstoppen, vinder Spanien Open, finalist Denmark Open

 

Jeg har oplevet samarbejdet med Jakob som værende meget behjælpeligt. Han har haft en god indflydelse på min personlige udvikling, både på og udenfor banen. Han er yderst loyal og er god til at fornemme hvornår han skal gå i dybden og hvilke aspekter som der skal tages fat i for at få noget konstruktivt frem. Jeg er blevet meget bedre og mere bevidst om hvornår jeg er på vej væk fra mit primære fokus, og hvordan man kommer tilbage i zonen, når det alligevel sker at man mister koncentrationen og tankerne løber mod noget man ikke kan bruge til noget. Jeg vil anbefale Jakob fordi han er dygtig til sit arbejde, har en god situationsfornemmelse og er behagelig at arbejde med!

Kim Astrup - VM-guld for hold, Vinder China Open EM guld, Vinder Swiss Open, German Open & Bitburger Open

 

Jeg har igennem en del år haft et tæt samarbejde med Jakob Hansen som har budt på mange forskellige oplevelser, høje som lave. I Jakob føler jeg altid jeg har mødt et yderst forberedt og professionelt menneske. Jakob har stor empati og er generelt rigtig god at tale med. At arbejde med Jakob har hjulpet mig rigtig godt på vej, mod at nå mange af mine mål. Det har været meget lærerigt. Vi har arbejdet meget med at anerkende de forskellige følelser, der kommer i spil, når man er under pres og slippe dem. Vi har også arbejdet intenst med skadeshåndtering de senere år. Det er ikke nogen hemmelighed, det har fyldt meget for mig de senere år, og her har Jakob været en stor hjælp. Jakob har lært mig redskaber til at anerkende og kontrollere situationerne, jeg måtte stå i og få mere ud af dem. Jeg har lært meget både som atlet, men også som menneske af at arbejde med Jakob. Et af højdepunkterne var klart min sejr i Indonesia Open 2015, hvor Jakob var med på tættest hold. Hvis du gerne optimere din performance, når det gælder så har Jakob mange redskaber til at hjælpe dig på vej.

Jan Ø. Jørgensen, badmintonspiller, VM-Bronze, VM-guld for hold, Vinder China Open, Vinder Indonesien Open, tidligere nr. 2 på verdensranglisten

 

Jeg ser mit samarbejde med Jakob, som en meget vigtig del af min træning. Sport på højeste niveau bliver ofte afgjort på den mentale plan, så derfor er det ligeså vigtigt, som alt andet træning. Jakob og jeg har arbejdet sammen lige siden jeg kom i den absolutte verdens top i 2010, og været en vigtig del af mit team. Jakob har med sin viden givet mig nogle redskaber til at hjælpe i dårlige perioder, både på og udenfor banen. Jakob er god at have svære samtaler med omkring problemer, samt som viden herom. Det er rart at hører psykologien, bag de problemer man slås med, og hvorfor man reagerer som man gør.

Mathias Boe, Badmintonspiller, OL-sølvvinder, VM-sølvvinder, VM-guld for hold, Vinder All England + flere super series turneringer, tidligere nr. 1 på verdensranglisten

 

Jeg samarbejdede med Jakob op til en stor koncert i udlandet. Det var utroligt brugbart og jeg oplevede at have en forrygende koncert med nye strategier og muligheder, men vigtigst af alt - en tilstedeværelse i oplevelsen- med egen værdier på plads. En øjenåbner af kaliber, selvom det kan lyde simpelt. Jeg fik så meget ud af coachingen og blev desuden personligt inspireret af Jakobs tilgang til samarbejdet, med egne indre værdier godt på plads.

Lærke Corfix musiker & sanger

 

Lige fra starten af samarbejdet med Jakob i 2013 og til i dag har ærlighed, udfordrende og udviklende været nøgleord, der beskriver samarbejdet. Over 5 års samarbejde er lang tid, og præstationerne går selvfølgelig op og ned i sådan en periode. Men gennem hele perioden har Jakob formået at udvikle vores samarbejde, så min personlige og spillemæssige udvikling aldrig er gået i stå. Det har han formået, både fordi han selv er både fagligt stærk og kreativ, men bestemt også fordi han har været rigtig dygtig til at lytte til mine behov og derefter tilpasse arbejdsmetoderne. At komme til tops i elitesport er en kombination af mange ting, der skal lykkes. Det mentale er en brik i puslespillet, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg ikke ville være, hvor jeg er i dag, blandt de 15-20 bedste herresingler i verden, forsvarende verdensmester for herrehold og vinder af Australian Open, uden den hjælp Jakob har ydet. Lysten til at udvikle sig skal komme fra en selv, men vil man gerne hjælpes på vej, så kan jeg på det varmeste anbefale et samarbejde med Jakob. Går man åbent og ærligt ind til det, så vil man med sikkerhed rykke sig mod større mål.

Hans Kristian Vittinghus, VM-guld for hold, Vinder Australien Open, semifinale All England

 

Jeg har været rigtig glad for at arbejde samme med Jakob, han har altid været en god støtte at have i baghånden, når jeg havde brug for ekstra redskaber til at tackle de udfordringer det naturligt giver, at være et helt menneske som skal præstere i alle kontekster både på og udenfor håndboldbanen. Jakob har været en fast del af vores trup op til, og under slutrunder. Specielt op til slutrunder hvor der var ekstra pres på os som hold, fx. VM og EM på hjemmebane. Arbejdede vi meget med den mentale forberedelse, andres forventninger og ikke mindst tacklingen af vores egne drømme og forventninger til egen præstation. Jeg har set samarbejdet som virkelig gavnligt og nødvendigt for os som hold, at have det mentale overskud som uden tvivl medvirkede til at vi præsterede bedre. Jeg vil anbefale Jakob til andre, fordi man kan stole på ham, han arbejder professionelt og er dygtig til at stille de helt rigtige spørgsmål, som vil bringe dig videre i din karriere. Jeg benytter mig til dato, stadig af de redskaber jeg fik af Jakob.

Christina Krogshede, håndboldspiller - tidligere A-landsholdsspiller og deltager til EM, VM og OL.

 

Med temaet ’Teamwork and high performance through changing times’ benyttede vi i Workplace Service & Support team i Ørsted IT sidste år Jakob Hansen som foredragsholder. Jakob brugte sin viden og erfaring fra arbejdet med de største sportsatleter i Danmark som afsæt for et spændende, levende og inspirerende foredrag om at skabe resultater, selv når omverdenen forandrer.

Senior Manager Jesper Lunde, Workplace Service & Support, Ørsted IT

 

Jakob – havde igen – lavet et fantastisk program. Ikke blot med action, men så sandelig også som mind-expander i forhold til grænser, og især hvordan vi - selv om vi synes vi er rigtig forandringsvillige, nok alligevel er det godt og vel inden for vores comfort zone – kommer videre og træder helt ud på forandringsvejen og tager fat på de dele der ikke er så sjove, for at komme videre på vækstvejen. Langt skriv – men kort og godt: helt fantastisk.

Bente Gade – executive assistent Merrild Lavazza

 

"Jakobs foredrag om toppræstationsens psykologi - med udgangspunkt i paralleller mellem idrættens verden og erhvervslivet var tankevækkende - og lærerigt. Jakob var meget inspirerende - og hans faglige indlæg blev krydret med spændende cases fra sportens verden."

Marianne Klockmann - Head of Events & Sponsorships at Ørsted